Velkommen til min butik og webshop – JOAN KYNEB.
Lige siden jeg var en lille pige, har jeg altid drømt om at få min helt egen tøjbutik.
Jeg husker stadig her mange år efter, at jeg sammen med mine veninder ”legede butik”. De var kunder som så skulle prøve min mors fine kjoler, sko og selskabstasker, for derefter at købe dem af mig når jeg sad bag disken. Så allerede som ganske lille pige, vidste, jeg at jeg ville i butik og hjælpe andre med at klæde sig smart på.
Jeg har arbejdet i butik siden jeg var 13 år gammel, været ansat i flere forskellige forretninger, b.la. en butik som solgte isenkram, og en skobutik – men for mig var det altså designertøj, lækre mærker og mode som var mit kald – jeg har tidl. været ansat i andre lækre tøjbutikker her i byen – Aalborg.
Så da jeg i 2008 fik muligheden for at starte min egen forretning, med tøj til piger i alle aldre slog jeg til. Dette kan jeg takke min mand Per for, da vi sammen har gjort dette muligt – det var d. 1 oktober 2008 – det var 10 år siden i oktober 2018.
Jeg ELSKER at stå op, gå ned i min lille butik, og tage imod ALLE jer søde kunder hver eneste dag. Det er selvom at jeg snart fylder 63 år.
Når jeg ikke er i butikken holder jeg af at gå ture, dyrke lidt motion og ellers bare hygge med min skønne mand Per, og mine to dejlige børn Steffen og Sofie. Sofie er faktisk ansat i Joan Kyneb, så hende vil I møde både her på webshoppen, og i vores fysiske butik i hjertet af Aalborg.
Sofie er nu 24 år gammel (hvor bliver tiden dog af… STOP TIDEN). Sofie har været i lære her i butikken i 2 år – hun blev i 2018 udlært salgsassistent, tekstil, dametøj med speciale.
Som sin morrrraaa har Sofie, siden hun var en lille pige, haft særlig stor interesse for mode. Sofie har b.la. fulgt mors rejser rundt til diverse modemesser, og hjulpet til i butikken.
I løbet af de sidste 5 år, hvor Sofie har været fast i butikken, har hun fået erfaring og lært meget om både salg, mennesker og ikke mindst designertøj som hun elsker at mixe og matche.
Sofie har selv været ude at prøve kræfter som ansat andre steder i byen, hvor hun har tidligere arbejdet i forskellige skobutikker i byen.
Sofie siger selv at hun elsker sit arbejde her i butikken.
”Jeg elsker at kunne inspirere og hjælpe andre, til at finde det helt rette outfit til næste fest eller blot til hverdag – det handler om at dække jer kunders ønsker og behov når I besøger os i butikken og nu også her på webshoppen.
Jeg går særligt op i ærlighed, da jeg ønsker mine kunder skal gå fra butikken i det helt rigtige og med følelsen af at have fået den rette vejledning”.
Igen en stor tak fordi at I handler i JOAN KYNEB, og nu også besøger os her på webshoppen.
Husk vi står altid klar til at hjælpe, hvis I har spørgsmål til størrelser, parform eller andet, så endelig kontakt os på tlf: 98 16 11 22, eller 20 20 10 48.
Vi ønsker jer god shopping – igen af hjertet tak fordi I handler i JOAN KYNEB ❤
Glade shoppe knus
Sofie & Joan ❤